Jeg hedder John Olsen, jeg er psykolog (cand. pæd. psych.), jeg arbejder som børnepsykolog i Helsingør, og har været autoriseret siden 1985, ligesom jeg har fået en del titler i efteruddannelse i årenes løb.
Jeg er blandt andet:
Alt det betyder, at jeg kan uddanne fagpersoner til at blive specialister eller terapeuter i de ovennævnte områder.
Det gjorde jeg for eksempel på Bornholm, hvor jeg arbejdede i en psykologgruppe i cirka 8 år. Her uddannede jeg 25 specialpædagoger og psykologer til Marte Meo terapeuter.
Hvorfor rådgiver jeg forældre?
For mange børn og unge mistrives i dag, og det vil jeg gerne ændre på.
Jeg gik på pension i sommeren 2022, men nu har jeg læst så mange artikler om, hvordan børn og unge mistrives, at jeg har fået lyst til igen at undervise, give råd og vejledning.
En god kontakt og et positivt samspil
Mit mål er at lære især forældre, præcis hvad de skal gøre, når de er sammen med deres barn for at få en god kontakt og et positivt samspil – til glæde for både forældre og børn.
Det er faktisk ikke så svært, som mange tror – ikke når man bruger Marte Meo, og når man ved, hvordan metoden skal bruges.
Jeg har mange års erfaring med at bruge Marte Meo metoden både med forældre, skolelærere, børnehave- og vuggestuepædagoger og med alle slags børn – lige fra de er spæde, til de er i puberteten.
Jeg behandler både børn, der er velfungerende og børn, der er stærkt adfærdsvanskelige med eller uden diagnoser.
Alle slags børn
Kort sagt alle slags børn – og det skyldes at metoden bygger på de evner som stort set alle bliver født med, men som nogle voksne har svært med at udvikle af vidt forskellige årsager.
Fremgangsmåden er, at jeg ser og analyserer en kort video af et samspil mellem den voksne og barnet, og ud fra det fortæller jeg klienten, hvad han eller hun gør godt i samspillet og dermed, hvad klienten skal gøre mere af.
Marte Meo er en metode, der ofte ikke kræver mere end 2-3 konsultationer, før klienten selv kan praktisere værktøjerne og udvikle samspillet med sit barn i en positiv retning.